Malene Ejlertsen
Min vision Jeg brænder for at opmuntre, støtte og inspirere mine klienter til en livsstil og kost som kan frigøre ressourcer og optimere livskvaliteten. Det er ikke godt nok at være fri for sygdom…..du skal have det godt; føle dig smuk og frisk- hele dagen og ikke finde dig i småskavanker.
Hvem er jeg Jeg har en mangeårig interesse og ekspertise indenfor bl.a. ernæring, kardiologi, rådgivning og coaching i livsstilsændringer. Min baggrund som sygeplejerske giver mig sammen med min uddannelse som ernæringsterapeut en unik mulighed for at forholde mig til det hele menneske; vores biokemi, psyke, fysik og påvirkninger fra det omgivende miljø. Som menneske og ernærinsterapeut vil du opleve mig som blid og lyttende men også konfronterende og udfordrende – jeg indeholder begge dele.
Jeg har arbejdet som sygeplejerske indenfor det etablerede sundhedssystem system og som rådgivende sygeplejerske i en dansk sygdomsbekæmpende organisation. Uddannet ernæringsterapeut på Center for ernæring og terapi. Uddannet rygestopinstruktør i Kræftens bekæmpelse.
Medforfatter på bogen ”hjerterehabilitering”.
Hvor får jeg inspiration fra? Forskellige (livs)situationer kræver forskellig mad; jeg arbejder derfor også kontinuerligt med min egen mad, finder nye produkter og bliver inspireret til nye måder at tilberede maden på som kan gives videre i min vejledning. Der foregår meget forskning på ernæringsområet. Jeg holder mig fagligt opdateret gennem litteratur, div. nyhedsbreve, kongresser og relevante kurser herunder et årligt opdateringskursus gennem Danske ernæringsterapeuter.
Medlem af DET - danske ernæringsterapeuter
Samarbejdspartner Jeg har et fast samarbejde med den ekslusive skønhedsklinik Clinique Belnatur som jeg deler adresse med. Læs mere om Clinique Belnaturs behandlinger her
Mine kunder omfatter både private og virksomheder bl.a: BEC Roskilde CVU Øresund Arbejdstilsynet, København Eniro Danmark A/S |